Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Eksterne samarbejdspartnere

Vi samarbejder med Børnecenter København (BCK) omkring børnenes udvikling.

Dette indebærer support fra psykolog og talehørekonsulent.

Talehørekonsulent

 Talehørekonsulenten arbejder med sprog og kommunikation. Dette foregår i tæt samarbejde med det pædagogiske og terapeutiske personale i institutionen.

Talehørekonsulentens opgaver består blandt andet i:

  • At rådgive og vejlede det pædagogiske personale om kommunikative strategier, herunder særligt alternativ og supplerende kommunikation (ASK) såsom PECS, Tegn Til Tale og PODD samt visualisering.
  • At rådgive og vejlede om sprogmiljøer i børnehaven, herunder sprogstimulerende aktiviteter og leg.
  • At udrede og afdække børnenes sproglige og kommunikative færdigheder i forbindelse med skoleplaceringsundersøgelsen inden skolestart.
  • At bidrage med sparring til handleplaner, når der sættes sproglige og/eller kommunikative mål.

Det er desuden muligt som forældre at modtage rådgivning og vejledning til, hvordan man kan understøtte sit barns sproglige og kommunikative udvikling derhjemme.

Talehørekonsulentens opgaver i BCK udbyder desuden forskellige kurser til både forældre og pædagogisk personale.

Psykolog

Psykologen er hovedsageligt tilknyttet børnene i forhold til skoleplacering. 

Der er også mulighed for at trække på psykologhjælp til konkrete børnesager. 

Til de børn, der bliver visiteret med hjerneskader, gives der supervision af en neuropsykolog i forbindelse med rehabiliteringstilbud.